< tilbage 09-07-2022 - 09:27

Minimatroser på togt

Nu kan familiens yngste stikke til søs med fregatten Jylland.

Med en lille fregat om maven, drager børnene på togt for at smage på verden.

Rejs i skibsdrengens fodspor og prøv om du kan gætte hvilken spændende mad han har smagt undervejs.

Aktiviteten er målrettet de 5-10 årige og er gratis når entreen er betalt.


 

Med skolernes sommerferie og en forestående højsæson venter der et tætpakket program for fregatten Jyllands gæster.

Det betyder også, at klatring og sejlads er tilbage på programmet, hvor gæsterne kan komme højt til vejrs eller mærke bølgernes brus. Klatring foregår alle ugens dage undtagen lørdage og sejlads er alle hverdage. Find tider for klatring og sejlads på vores hjemmeside.

 

Find tider her

 

Det er også med højsæsonen, vi præsenterer det kommende års tema: REJSEN – fregatten Jyllands togter. Her kan du fordybe dig i de medrivende fortællinger gennem søfolkenes personlige beretninger fra dagbøger og breve, gå på opdagelse med den nye podwalk ”Rejsen” eller tage med børnene rundt på pladsen med de nye mini-fregatter.

 

< Tilbage