Fregatten ”Jylland” er mere end et skib i Ebeltoft.

 

Har Fregatten Jylland med over 160 år i bagasen, noget at gøre i et moderne samfund? Ja men udfordring er at overbevise danskerne.

 

I alle de år Fregatten Jylland har været i Ebeltoft, og det er faktisk siden 1960. Har skolebørn besøgt det gode skib, og han har taget godt imod de besøgende, de har fået fortalt historier om skibes færden, og dets skæbne, og i flere år har skolebørn haft mulighed for at bo og overnatte på det gamle krigsskib i Ebeltoft. Eller de har prøvet at kravle 23 meter op i masten.

 

Kampen om Helgoland den 9. maj 1864 vandt den danske fregat ”Jylland” sammen med Niels Juel og Hejmdal. Men krigen mod tyskerne kunne danskerne ikke vinde. Det giver så historieskriverne en mulighed mere fortællingen om det tabte land, og den sener genforeningen i 1920.

 

Med til skibes historie høre også Napoleonskrigene, for det var på grund af dem Danmark mistede deres flåde, og havde fuld gang i at skabe en ny, derfor blev Fregatten Jylland bygget, selv om den var ved at være umoderne, men så gammeldags var den dog ikke, der er på skibet flere ting, som for første gang så dagens lys i Danmark, og nu for vi dansker er blevet en hverdags ting. Jeg nævner dem ikke her de skal opleves.

 

Det har også klaret at overlevet hele 2 verdenskrige, hvilket ikke rat mange andre skibe kan bryste sig af.

 

Ud over dets færden på havet må der også heller fortælle lidt om krigsskibet.

 

Stod færdigt den 20. november 1860.

Taget i brug første gang i maj 1862.

Længde: 71 meter.

Bredde: 13,20 meter.

Dybgang: 6 meter.

Fart: Med sejl: 12 knob. Med maskine: 11 knob.

 

Fregatten ”Jylland” var fra starten en fuldkraftsfregat: den var bygget i træ og udstyret med master, men på skibet havde man også monteret en motor og en skrue. Så skibet kunne både sejle for vind – og kulkraft.

 

Motoren var fremstillet af det danske firma Baumgarten og Burmeister.

 

Er i dag i tørdok på Fregatøen midt i Ebeltoft.

 

Skibet blev i 1960 – efter en del diskussion sejlet til Ebeltoft, hvor det skulle fungere som turistattraktion. Det lå så uden master og med tag over, i mange år, og ventede på der var penge til at genoplive det, i alt den tid var det om sommeren åben for publikum, men heldigvis kom A.P. Møller Fonden sig i januar 1989, og påtog sig alle udgifter, der mulig gjorde drømmen, og 1994 åbnede man for første gang dørene til skibet, efter en længer tids restaurering og ny placering.

 

I dag er det et museum, men jeg synes, at man som gæst skal begynde med at se skibet. Læg særligt mærke til detaljerne. Fregatten har vores eget værksted med folk, der virkelig ved noget om skibe. Og de har hele tiden et stort fokus på detaljerne, kvaliteten af materialerne og håndværket.

 

Der sker løbende aktiviteter på fregatten ”Jylland”. Året rundt, og ved særlige mærkedage, er der udvidet program, så det kan betale sig, at studer Fregatten Jyllands hjemmeside, før et besøg, så man ikke går glip af noget.

 

Krig har mange ansigter. De søfolk som var med på skibet ved Helgoland er for længst døde. Men skibet lever stadig og står i sin egen pragt i Kattegats vandkant. At det er mere end 160 år gammelt, har ingen betydning for historiernes relevans, og fregatten ”Jylland” er stadig i kamp, nu er det bare en kamp, hver dag at overbevise danskerne og politikerne om, at ”Jylland” stadig har en eksistensberettigelse.

 

Den tungeste besøgsgruppe er ældre mænd med en stor historisk interesse. Men det er en målgruppe, der ikke varer evigt, og derfor er børnene også en vigtig målgruppe for fregatten ”Jylland”. Får børnene en god oplevelse ved skibet, vil de ofte kunne huske det, når de bliver ældre, og derfor have en stor sandsynlighed for at komme igen.

 

Når man går ombord på fregatten møder man de gamle planker fra da det blev bygget og skibslugten, der hænger i luften. Man kan se på træbrædderne, hvornår de var fra. Dengang var det materialerne, der kostede noget, ikke arbejdskraften. Derfor skrev man dato på hvert stykke træ, så man vidste, hvor gamle brædderne var. Vi skal stadig snakke om krigsskibe, men fregatten ”Jylland” handler om mere end det. For det er bygningskunst og konstruktionshistorie, som ikke må go tabt.

 

Går man længere ind på mandskabsdækket, finder man først de små kamre, som kaptajnen og officererne sov i. Alle havde lige meget plads. Overkirurgen havde sit værelse i samme afdeling, og ud for hans sovekammer lå operationsstuen. En operationsstue var det i virkeligheden ikke. Det var nærmere et bord, man brugte til at operere på. Derfra går man ind ad en lav dør og befinder sig inde i rummet, hvor 450 sømænd spiste og sov. Nede i den ene ende holdt man tre grise, og det var også her, man lavede mad. Når det lugtede for slemt, hældte man eddike hen over gulvet.

 

Man ser to hængekøjer, der hænger tæt sammen fra kroge i loftet, med to sovende sømænd. Den ene sømand kunne have været løjtnant Marcher. Madrassen havde man puttet kork i, så den kunne bruges som redningsvest. Men til daglig var den mest bare hård at sove på. I bænkene under dem havde de gemt deres få ejendele: en bibel, et par strikkede sokker, et kærestebrev og en kaffekop. Typisk ikke mere end det.

 

Et omvendt kunstmuseum

 

Når man går rundt i maven på fregatten ”Jylland”, skal man opleve det samme som skibets besætning. Man kan høre lyden af bølgerne på den anden side af træet og forsøge at sætte sig ind i, hvordan det har været at være spærret inde i et skib i måneder ad gangen. Man opdager, at det dengang i 1800-tallet var de færreste forundt at besøge andre lande. Sømændene oplevede en stor udlængsel, og den kunne de til en hvis grad få stillet, på de togter Fregatten Jylland var på.

 

»Fregatten ”Jylland” er lidt et omvendt kunstmuseum. I et museum er alt blegt og tomt, indtil man giver det noget liv med en masse genstande. Man skal bare putte noget i skibet, så gæster forstår historien. Problemet kan være at formidle 160 års historie på ét skib. Derfor er det vigtig, at give oplevelsen liv og nærværende og fortælle, at den gang var det ikke bare sætte sig ind i et fly og nogenlunde nøjagtigt vide, hvornår man når frem man var nød til at tage mange ting i betragtning, mest af alt vejret, men også hvor man kunne finne forsyninger under vejs, man kunne ikke have hverken have vand eller mad nok med, og med den morderne skibsmotor skulle der også skaffe kul.

 

Det er den historie Fregatten Jylland også kan fortælle, og som er vær at lytte til. Nu er det så bare spørgsmålet hvordan fortælles det, jeg vil ønske man levendegør fregatten, ved at få frivillige i tøj som i gamle dage til at fortælle deres historie til de besøgende. Rundt om fregatten at skabe liv, hvor man kan se og opleve hvordan man boede på den tid.

 

Kort sagt en levende fregat med masse af liv rundt om sig, der formår at fortælle en god bid af Danmarks historien,  1848 til nu.

 

Oldermanden