Det er med stor sorg, vi har modtaget beskeden om, Mikkel Hjort Komstedt tragiske død, på vej til arbejde.
Han var en fantastisk formidler, og meget engageret historiker, der ville i dybden med historigen, så alt blev fortalt, til vi der levede nu.
Jeg havde mange gode samtaler med Mikkel, og fik meget nyt af vide af ham.
Fregatten Jylland skriver.
Det er med stor sorg, at vi har mistet vores kollega og museumsformidler, Mikkel Hjort Komstedt.
Mikkel var en af dem, man lagde mærke til. Med sit store engagement, sin humor og levende fortællestil formidlede han fregattens rolle i Danmarkshistorien til tusindvis af gæster – børn, unge og voksne. Mange vil huske ham for hans evne til at møde mennesker i øjenhøjde og gøre historien nærværende og levende.
Mikkel var uddannet historiker fra Aarhus Universitet i 2018, og kom til Fregatten Jyllands formidlingsafdeling i 2020, hvor han varetog formidling og arkivering. Han var desuden engageret som frivillig hos Ungdommens Røde Kors.
For os på Fregatten Jylland har Mikkel sat dybe spor. Han var en højt værdsat kollega og et menneske, der bragte både viden, varme og grin ind i hverdagen.
Vores tanker og dybeste medfølelse går til Mikkels familie og nærmeste.
Æret være hans minde.
På vegne af alle på Fregatten Jylland.